Denne sag opstår i forbindelse med en julefrokost. Bør jeg som leder overhovedet deltage i arbejdspladsens sociale arrangementer, eksempelvis julefrokosten med de ansatte?
- Mange arbejdspladser har i dag flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv, men som leder bør du kende dine grænser − hvornår er du privat, og hvornår er du professionel
Tager du som leder med til en fest eller et socialt arrangement, eksempelvis i forlængelse af en teambuilding-dag, skal du stadig agere som leder.
Når du er leder i hverdagen, er du det også til festen. Som leder skal du altid tænke dig om og bruge din sunde fornuft, og det gælder selvfølgelig også, når du er sammen med dine medarbejdere udenfor arbejdspladsens faste rammer. Tag med til festen, men husk på, at du er leder. Magtforholdet ændrer sig ikke, fordi der er fest.
Jeres medlem henvender sig til sin anden direktør om oplevelsen. Hvordan tager jeg som leder den “svære snak” med en ansat eller lederkollega, som bryder grænserne for god opførsel?
- Det kan være en udfordring at skulle forholde sig til andre menneskers personlige problemer, men det er en del af lederjobbet. Sparring er nøgleordet − også for mere erfarne ledere, som måske er blevet lidt rustne i forhold til de svære samtaler.
Tal med en sparringspartner, der også kan fortælle dig om de juridiske sider af den samtale, du skal tage med din kollega eller ansatte. Som leder skal du også kunne tage fat i en anden lederkollega, der er blevet fuld, og sige: “Det er da vist på tide, at du tager hjem nu".
LÆS OGSÅ: Medlemshistorier: En flirt, der gik for vidt