Seksuel chikane på arbejdspladsen

Er du involveret i en sag?

Som leder er du med til at skabe en kultur, hvor der er nultolerance over for seksuel chikane, og hvor alle føler sig tilpas ved omgangstonen på arbejdspladsen.

Men hvad gør du, hvis du selv er involveret i en sag om seksuel chikane? Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du er blevet seksuelt chikaneret, er blevet beskyldt eller på anden vis er part i en sag om seksuel chikane.

Ring til os

Vores juridiske konsulenter sidder klar til at give dig personlig og juridisk hjælp. Ring på 3283 3283.

SKRIV TIL OS

Vores juridiske konsulenter sidder klar til at hjælpe dig, uanset din situation. Hvis du fx allerede er involvereret i en sag, kan du sende den til os og hurtigt få personlig, juridisk hjælp.

Spørgsmål og svar

Hvad er seksuel chikane?

Seksuel chikane er en særlig form for krænkende handling af seksuel karakter og indebærer al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan forekomme som uvelkommen fysisk, verbal eller ikke-verbal adfærd.

Seksuel chikane af fysisk karakter kan være kys, berøringer eller lignende, mens den verbale chikane kan bestå af seksuelle spørgsmål, sjofle kommentarer, opfordring til seksuelt samkvem eller lignende. Ikke-verbal adfærd kan være fremvisning af pornografisk materiale, billeder med seksuelle undertoner eller lignende. Det her er blot eksempler og ikke en udtømmende liste over seksuelle krænkelser, som kan forekomme på jobbet. Det er virkningen hos den krænkede afgør, om der er tale om en krænkelse eller seksuel chikane. For det, der måske starter som en flirt kan udvikle sig til krænkende adfærd. Eller det der var ment som af en joke, kan opleves som krænkende hos modtageren.

Fordi traditioner, omgangsformer og opfattelser er så forskellige, er der juridisk først tale om en krænkende handling af seksuel karakter i det øjeblik, krænkeren fortsætter, selvom den krænkede har gjort opmærksom på, at handlingen er uønsket og ubehagelig. Seksuel chikane adskiller sig derfor fra almindelig og venlig omgangsform, som er ønsket af begge.

Eksempler på seksuel chikane:

  • Uønskede berøringer
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
  • Sjofle vittigheder og kommentarer
  • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
  • Visning af pornografisk materiale.
Hvad siger lovgivningen?

Seksuel chikane på arbejdsmarkedet er forbudt i følge ligebehandlingsloven, hvor seksuel chikane i det øvrige samfund er forbudt ifølge ligestillingsloven. Seksuel chikane af særlig grov karakter kan i visse tilfælde sidestilles med fx blufærdighedskrænkelse eller voldtægt. I et sådan tilfælde er forholdet omfattet af straffelovgivningen og bør politianmeldes.

Seksuel chikane er ligeledes forbudt jf. arbejdsmiljøloven, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med området. 

Bliver en person udsat for seksuel chikane, kan hun eller han kræve en godtgørelse fra den person, som har udøvet chikanen. Hvis den seksuelle chikane er udøvet af en leder, sker der såkaldt juridisk identifikation mellem lederen og virksomheden, og der kan kræves godtgørelse efter både erstatningsansvarsloven og ligebehandlingsloven. Det er en skærpende omstændighed, når det er en leder, der udøver seksuel chikane, fordi det betragtes som udnyttelse af en magtposition. Hvis den seksuelle chikane derimod er udøvet af en kollega, kan der kræves erstatning efter erstatningsansvarsloven – og kun tillige godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvis virksomheden bliver dømt som medansvarlig.

Selv om Ligebehandlingsnævnet kan behandle disse sager, sker det ofte, at sagerne i stedet anlægges ved domstolene, da der ikke kan afgives partsforklaringer eller føres vidner ved Ligebehandlingsnævnet. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sikre, at ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade som følge af sexchikane, og arbejdsgiveren skal forebygge sexchikane på arbejdspladsen.

Læs mere om arbejdsmiljølovgivningen på arbejdstilsynets hjemmeside

Læs Arbejdstilsynets vejledning om Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

Her kan du læse mere om Ligebehandlingsloven

Overvejer du at whistleblowe?

Hvis du som leder eller medarbejder oplever seksuel chikane eller andre kritisable forhold, kan du gennem en whistleblowerordning indberette det sikkert og trygt – helt uden frygt for repressalier. Har din arbejdsplads ikke en intern whistleblowerordning kan du anvende Datatilsynets eksterne nationale whistleblowerordning. Læs mere om Den Nationale Whistleblowerordning på Datatilsynets hjemmeside

Læs om Den Nationale Whistleblowerordning på Datatilsynets hjemmeside

forebyggelse og håndtering

At forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen er en ledelsesopgave, men det kan være svært og komplekst. Som leder skal du være med til at skabe en kultur, hvor der er nultolerance over for seksuel chikane. Og hvor alle føler sig tilpas ved omgangstonen på arbejdspladsen og tør sige fra eller gribe ind, hvis de oplever seksuel chikane.

Selvom I behandler hinanden professionelt og respektfuldt i teamet eller på arbejdspladsen, kan der opstå situationer, hvor du som leder skal håndtere seksuel chikane. Jo bedre du er klædt på til at håndtere en konkret sag, jo større chance er der for, at sagen ender positivt for både arbejdspladsen og de involverede medarbejdere.

Vi klæder dig på til at skabe en tryg arbejdsplads, og gør dig klar til at håndtere sager om seksuel chikane. Tag vores gratis online kursus i fire moduler, eller få gode råd og værktøjer til at skabe en tryg arbejdsplads.

Værktøjer til forebyggelse og håndtering

Seksuel chikane på arbejdspladsen - sådan forebygger og håndterer du det | Lederne

Gode råd til dig der skal håndtere en sag om seksuel chikane

Er en af dine medarbejdere involveret i en sag om seksuel chikane, eller oplever du seksuel chikane i dit team eller på din arbejdsplads? Vi giver dig 8 gode råd til, hvordan du håndterer seksuel chikane som leder, hvis det pludseligt kommer tæt på.
Kodeks

Ledernes kodeks mod seksuel chikane

Når det kommer til seksuel chikane, skal det være tydeligt for alle, hvor grænserne går. Derfor har Lederne formuleret et kodeks med seks anbefalinger til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen, som du og din virksomhed kan finde inspiration i.

Bliv klædt på til at tackle sager om seksuel chikane

Digitalt kursus i håndtering og forebyggelse af seksuel chikane

Bliv klædt på til at skabe en tryg arbejdsplads uden seksuel chikane med Ledernes digitale kursus i fire moduler. Kurset guider dig igennem alt, hvad du som leder skal og bør vide om seksuel chikane, og du får viden og værktøjer, som du nemt kan implementere på din arbejdsplads eller i dit team

Spørgsmål og svar

Hvad siger lovgivningen?

Seksuel chikane på arbejdsmarkedet er forbudt i følge ligebehandlingsloven, hvor seksuel chikane i det øvrige samfund er forbudt ifølge ligestillingsloven. Seksuel chikane af særlig grov karakter kan i visse tilfælde sidestilles med fx blufærdighedskrænkelse eller voldtægt. I et sådan tilfælde er forholdet omfattet af straffelovgivningen og bør politianmeldes.
Seksuel chikane er ligeledes forbudt jf. arbejdsmiljøloven, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med området.

Bliver en person udsat for seksuel chikane, kan hun eller han kræve en godtgørelse fra den person, som har udøvet chikanen. Hvis den seksuelle chikane er udøvet af en leder, sker der såkaldt juridisk identifikation mellem lederen og virksomheden, og der kan kræves godtgørelse efter både erstatningsansvarsloven og ligebehandlingsloven. Det er en skærpende omstændighed, når det er en leder, der udøver seksuel chikane, fordi det betragtes som udnyttelse af en magtposition. Hvis den seksuelle chikane derimod er udøvet af en kollega, kan der kræves erstatning efter erstatningsansvarsloven – og kun tillige godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvis virksomheden bliver dømt som medansvarlig.

Selv om Ligebehandlingsnævnet kan behandle disse sager, sker det ofte, at sagerne i stedet anlægges ved domstolene, da der ikke kan afgives partsforklaringer eller føres vidner ved Ligebehandlingsnævnet. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sikre, at ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade som følge af sexchikane, og arbejdsgiveren skal forebygge sexchikane på arbejdspladsen.

Læs mere om arbejdsmiljølovgivningen på arbejdstilsynets hjemmeside
Læs Arbejdstilsynets vejledning om Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
Her kan du læse mere om Ligebehandlingsloven

Overvejer du at whistleblowe?

Hvis du som leder eller medarbejder oplever seksuel chikane eller andre kritisable forhold, kan du gennem en whistleblowerordning indberette det sikkert og trygt – helt uden frygt for repressalier. Har din arbejdsplads ikke en intern whistleblowerordning kan du anvende Datatilsynets eksterne nationale whistleblowerordning. Læs mere om Den Nationale Whistleblowerordning på Datatilsynets hjemmeside


Læs om Den Nationale Whistleblowerordning på Datatilsynets hjemmeside
Har du spørgsmål vedrørende seksuel chikane?

Lederne står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om seksuel chikane.

Bestil en Ledersparring

Prøv vores gratis, digitale kursus i forebyggelse og håndtering af seksuel chikane

Kontakt Arbejdstilsynets hotline
Arbejdstilsynets hotline kan også hjælpe dig i spørgsmål vedrørende seksuel chikane. Alle kan kontakte hotlinen, både medarbejdere der bliver udsat for seksuel chikane, virksomheder med akutte problemer med seksuel chikane og virksomheder, der ønsker at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen.

Du kan kontakte Arbejdstilsynets hotline om mobning og seksuel chikane på telefon 7022 1280. Åbningstiden er kl. 8.00-15.00 mandag til torsdag og kl. 8.00-14.00 om fredagen.

Læs om Arbejdstilsynets hotline for seksuel chikane

Kampagne: Hvor går grænsen?

I Lederne har vi sammen med arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet udviklet et dialogværktøj, som skal gøre det nemmere at tale om seksuel chikane og grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen.
ledere mod seksuel chikane

Det er en ledelsesopgave at forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen. Som leder skal du gå forrest og være med til at skabe en kultur, hvor der er nultolerance over for seksuel chikane. Hvor alle føler sig tilpas ved omgangstonen på arbejdspladsen, og tør sige fra eller gribe ind, hvis de oplever seksuel chikane.

I efteråret 2020 gik vi forrest i kampen med et løfte om nultolerance over for seksuel chikane. Mere end 4.000 ledere skrev under, og det satte gang i en bevægelse på ledelsesgangene mod krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Vi skal fortsat arbejde aktivt for at forebygge og håndtere krænkende adfærd – så alle medarbejdere kan føle sig trygge på arbejdspladsen. Derfor udbyder vi også et digitalt kursus i forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på vores arbejdspladsen. Det er tilgængeligt for alle Danmarks ledere.

Et digitalt kursus til ledere

Dette digitale kursus guider dig sikkert igennem alt, hvad du som leder skal og bør vide om seksuel chikane – og du og dine lederkollegaer kan med fordel bruge kurset til at opnå et fælles afsæt for at forebygge og håndtere seksuel chikane i jeres virksomhed. 

Ledere mod seksuel chikane

Seksuel chikane er noget, alle på arbejdspladsen bør tage seriøst. Seksuelt krænkende adfærd kan nemlig have alvorlige konsekvenser for de involverede parter og selve arbejdspladsen.

Ledere er rollemodeller, også når det gælder forebyggelse og håndtering af seksuelt krænkende adfærd. Som leder bør du sikre en omgangstone på arbejdspladsen, som alle kan føle sig tilpas i. Det handler også om at sige fra eller gribe ind, hvis nogen bryder den acceptable omgangstone eller -form.

Topledere bakker op om 0-tolerance

Ledere er rollemodeller, også når det gælder forebyggelse og håndtering af seksuelt krænkende adfærd. I 2020 skrev mere end 4.000 ledere derfor under på vores løfte om 0-tolerance over for seksuel chikane på arbejdspladsen.

Medlemmerne fortæller: Historier om seksuel chikane

Uanset hvor meget både ledere og medarbejdere forebygger seksuel chikane, så kan det alligevel ske. Men tilfælde af seksuel chikane skal ikke gemmes væk – de skal frem i lyset, så vi kan lære af de dilemmaer og misforståelser, der kan ligge i sagerne.

Her kan du læse tre om tre sager fra den virkelige verden, som vi hos Lederne har været fagligt involveret i, fordi nogle af vores medlemmer enten er blevet krænket eller anklaget for seksuel chikane. Du får både betragtninger og gode råd fra vores juridiske eksperter og fra vores ledelsesrådgivere.

Alle medvirkende personer og virksomheder er anonymiseret i en sådan grad, at de ikke kan genkendes.


Medlemshistorie: Når direktøren går over grænsen | Lederne

Et ulig magtforhold

Efter en julefrokost aftaler en kvindelig afdelingsleder at dele en taxa ind til byen med sin mandlige direktør...

Medlemshistorie: En flirt der gik for vidt | Lederne

Uhensigtsmæssigt forhold

En kvindelig souschef og hendes mandlige leder udvikler en småflirt, hvilket de også udtrykker på arbejdet...

Medlemshistorie: Når sproget bliver krænkende | Lederne

Krænkende sprogbrug

Flere medarbejdere har i længere tid været påvirket af en afdelingsleders krænkende sprogbrug...

Har du brug for sparring?

Som medlem af Lederne kan du få hjælp af vores erfarne ledelsesrådgivere, der kan sparre med dig om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. 

Du kan kontakte Ledersparring på hverdage imellem kl. 8.30 og 15.30 på telefon 3283 3617.